PRaktisk information

Vi er i fuld sving med at bygge og bore for at gøre pladsen klar til alle jer – for på fredag og lørdag kommer Viborg til at emme af fest.
Derfor får du herunder et overblik, som kan hjælpe med at besvare nogle af de spørgsmål, som du måske sidder med.
Åbningstider
Vi glæder os til at tage varmt imod jer. Åbningstiderne for pladsen lyder:
Fredag den 20. juni: Kl. 13.00 – 01.00
Lørdag den 21. juni: kl. 12.00 – 01.00
Festivalarmbånd
I festivalpladsens åbningstider kan du komme og få byttet din billet til et festivalarmbånd. Armbåndet giver dig mulighed for at komme og gå fra pladsen, lige når det passer dig.
Armbåndspåsætningen foregår ved indgangen (placeret i Tinghallens foyer), og du kan se hvor indgangen ligger på FOREVERs kort her.
Garderobe
Ved indgangen til festivalen vil det være muligt at få opbevaret sin jakke eller taske i vores bemandede garderrobe. Det koster 30 kroner per genstand.
Må man have ____ med ind?
Der kan hurtigt opstå tvivl om, hvad man må medbringe på festivalpladsen. Her opremser vi nogle af de gængse tvivlsspørgsmål, der kan være.
Festivalstol?
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe egen festivalstol/campingstol. I stedet har vi sørget for at opstille borde og bænke fordelt rundt på pladsen, som er til fri afbenyttelse.
Derudover er det helt okay at medbringe et tæppe, som man kan folde ud på de skønne græsarealer på pladsen.
Hund?
Din firbenede ven må blive hjemme, da festivalpladsen ikke er velegnet til dyrebesøg.
Egen mad og drikke?
Du må ikke medbringe hverken mad eller drikke på pladsen – men bare rolig! Vi har nemlig pakket pladsen med både vådt og tørt til ganen.
Glæd dig blandt andet til at sætte tænderne i alt fra surdejspizza til tarteletter, og skyl ned med øl, vin eller måske en Pina Colada?
Børn?
Børn er velkommen på FOREVER, men vi anbefaler, at de ikke opholder sig på pladsen efter kl. 20. Børn under 12 år kommer gratis ind på pladsen i følge med en betalende voksen. Er barnet over 12 år, skal der købes en almindelig billet.
Medicin?
Selvfølgelig må du medbringe den medicin, som er nødvendig for dig – men pak kun det væsentlige. Medbring kun medicin til eget dagsforbrug.
Mangler du svar på nogeT?
Du kan altid finde vores liste med praktisk information her på hjemmesiden. Klik dig direkte ind til den via knappen herunder: