TAK for en uforglemmelig FOREVER

Solen skinnede, musikken spillede, og smilene var overalt. FOREVER 2025 er forbi – men vi står tilbage med varme i kroppen og hjertet fuld af taknemmelighed.
Fra første tone fredag eftermiddag til sidste fællessang lørdag nat har I skabt en stemning, vi kun turde drømme om. I har mødt os med åbne arme, danset, sunget, grinet – og mindet os om, hvorfor vi begyndte at bygge denne festival.
Tak til jer, der har lagt tid, kræfter og kærlighed i at få det hele til at lykkes: frivillige, samarbejdspartnere, leverandører – og ikke mindst jer, publikum. I er grunden til, at det her føles som mere end bare en festival.
Vi tager alt det gode med os videre – og når støvet har lagt sig, begynder vi at kigge mod FOREVER 2026.
Af hjertet tak!