Skotske Wet Wet Wet gæster FOREVER

Med over 15 millioner solgte albums i Storbritannien alene og et hav af hits i bagagen står Wet Wet Wet stadig som et af de helt store fyrtårne i popmusikkens verden. Nu har du muligheden for at opleve dem live, når de indtager scenen på FOREVER til sommer 2025.
Siden gruppens gennembrud i 1987 med “Wishing I Was Lucky” har Wet Wet Wet sat deres præg på generationer af musikelskere. Især megahittet “Love Is All Around” har skrevet sig ind i musikhistorien med sine 15 uger på toppen af hitlisterne og et centralt fokus i julefilmsklassikeren ”Love Actually”, hvorefter sangen må siges at være blevet udødeliggjort!
Foruden ”Love Is All Around” har de med sange som ”Sweet Little Mystery” og ”Angel Eyes” i alt leveret intet mindre end 27 Top 40-singler gennem karrieren. De har turneret verden rundt og optrådt for millioner af fans, hvilket står som tydeligt bevis på deres evne til at skabe medrivende og karismatiske liveoplevelser.
Når de træder op på FOREVER-scenen i juni, bliver det med samme spilleglæde og stærke melodier, der har gjort dem til et elsket navn. Glæd dig til en aften fyldt med energi, fællessang og uforglemmelige øjeblikke!
Wet Wet Wet tilslutter sig til det foreløbige lineup:
10cc
Chaka Khan
Culture Club
En Vogue
Kool & The Gang
Level 42
Lisa Ekdahl
Roxette
The Cardigans
The Human League
Tony Hadley
Wet Wet Wet